Håndboldstjerne i personlig konkurs: - Jeg prøver igen at komme videre
Link kopieret

Nationalt
Fritid
Nyheder
Sport
Pascal Swier - Unsplash
Ved siden af sin cheftrænerstilling i FFI drev Olivera sit eget rengøringsfirma, KK-Rengøring, i Kolding. Men her er hun også nødsaget til at se en konkurs i øjnene.
"Det har været et forfærdeligt år. Det har ikke været muligt at køre rengøringsfirmaet i Kolding videre på så lang afstand, så det har været en planlagt afvikling af firmaet, og der var til sidst ikke ansatte i firmaet," fortæller Olivera Kecman til Nordjyske.
Den personlige konkurs i rengøringsfirmaet var en nødvendighed, da der var skyldig moms i virksomheden, der havde hobet sig op som en konsekvens af COVID-19-pandemien. Virksomheden stod derfor i skattegæld, som Olivera ikke var i stand til at betale.
Lang karriere i dansk håndbold
Olivera Kecman har haft en længerevarende karriere i dansk kvindehåndbold. Hun kom til Frederikshavn første gang i 1996. Senere hen søgte hun dog mod det sydlige Jylland og skrev kontrakt med Sønderjyske. Men Olivera har ikke kunne slippe Frederikshavn. Hun vendte i 2021 derfor tilbage til det nordjyske sammen med sin mand efter en lang årrække i Sønderjyske som spiller og senere hen træner.
Olivera Kecman er fortsat indblandet i FFI og er i dag træner for FFIs 3. divisionshold.
"Jeg prøver igen at komme videre, og har lige nu job som familiekonsulent for ukrainske flygtninge i Frederikshavn Kommune," fortæller Olivera Kecman til Nordjyske.
Link kopieret






Accepter kun nødvendige cookies